Jeg har ikke tænkt på det som andet, end at jeg har fået en flybillet, og så er jeg fløjet til en kongres, som jeg gerne vil til…

Jyske Vestkyst.png
Jyske Vestkysten fortæller i dag en spændende historie om læger, der fungerer som rådgivere for Sundhedsstyrelsen. Avisen har krydstjekket lægernes indrapportering om økonomiske tilknytninger og sponseret rejseaktivitet, som skal indleveres til Lægemiddelstyrelsen, og deres habilitetserklæringer hos Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at tre ud af 13, dvs. næsten hver 4. af Sundhedsstyrelsens lægelige rådgivere har undladt at angive deres økonomiske tilknytning til medicinalvirksomheder i den habilitetserklæring, som de skal afgive til Sundhedsstyrelsen.

En af overlægerne, der havde fået en rejse til udlandet virksomheden Bristol-Myers Squibb, betragter det ikke som et habilitetsproblem:

– “Det er ikke en økonomisk tilknytning, de har inviteret mig på en rejse, og det har jeg ikke fortalt Sundhedsstyrelsen. Det har ikke strejfet mig et sekund,” siger hun tilføjer, “jeg har ikke tænkt på det som andet, end at jeg har fået en flybillet, og så er jeg fløjet til en kongres, som jeg gerne vil til”.

Udtalelsen er interessant. Mange veluddannede læger tror, at medicinalfirmaer smider titusindvis af kroner efter dem uden at forvente at få noget retur.

En anden overlæge havde modtaget 12.000 kroner af virksomheden MSD for at holde foredrag og desuden sponsorerede rejser til kongresser eller konferencer i udlandet af virksomhederne Pfizer, Roche og UCB. Men i Sundhedsstyrelsens habilitetserklæring skrev han, at han ikke havde nogen tilknytning til medicinalvirksomheder. Han forklarerer det så her:

“Det skyldes, at jeg mistolkede beskrivelsen om tilknytning til “virksomheder eller institutioner som Sundhedsstyrelsen fører kontrol med.”, og jeg havde ikke set, at det også omfattede lægemiddelvirksomheder”.

Den tredje overlæge fik sæde i “advisory boards” for medicinalfirmaerne Novo Nordisk og AstraZeneca. Det må vel betyde, at han ved siden at rådgive Sundhedsstyrelsen også rådgiver medicinalfirmaerne. Men det undlod han at informere Sundhedsstyrelsen om. Først efter at avisen kontaktet Sundhedsstyrelsen trak han sig fra stillingerne i de to medicinalvirksomheder.

Sundhedsstyrelsen

“Sundhedsstyrelsen er en offentlig myndighed og den øverst faglige myndighed i Danmark. Det betyder, at der ikke skal kunne sås tvivl om, at man ikke har interesser, som ikke er oprigtige, og som ikke er sundhedsfagligt begrundede, og kunne tyde på en upartiskhed,” siger Carlo V. Andersen, som er leder af Sundhedsstyrelsens direktionssekretariat.

Man skulle tro, at de mangelfulde habilitetserklæringer så skulle få konsekvenser for de tre lægers samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Men det virker ikke at blive tilfældet:

Om overlægen, der havde sæde i to medicinalvirksomheders advisory boards, siger  Carlo V. Andersen: ” Han har simpelthen ikke været klar over, at det har været uforeneligt i forhold til sit samarbejde med os”.

Om overlægen, der havde fået kongresrejser af medicinalfirmaer siger han: “Det er jo lidt i samme boldgade, det er jo sådan set heller ikke godt nok, at hun ikke har gjort os opmærksomme på det i forhold til hendes aktuelle habiliteterklæring. Vi har indskærpet over for Gitte, at hun burde have gjort det”.

Om den overlæge, der både havde modtaget sponsorerede rejser og honorar for foredrag fra medicinalvirksomheder og efterfølgende har angivet forkerte oplysninger i sin habilitetserklæring til Sundhedsstyrelsen, siger Sundhedsstyrelsens talsmand: “Ja, det er rigtigt, at han ikke har udfyldt sin habiliteterklæring, som man skal, og at han har sagt nej i et punkt, hvor man nok burde have sagt ja. Efter hvad han har oplyst til os, har han vurderet, at det ikke ville have implikationer for hans habilitet, og at det havde mere undervisningskarakter end noget andet”.

Sundhedsstyrelsen har tilsyneladende ingen planer om, at de vildledende eller manglende habiliteterklæringer skal få nogen konsekvenser for de tre lægers fortsatte rolle som rådgivere for Sundhedsstyrelsen.

Man kunne måske driste sig til at spørge, hvad formålet med habilitetserklæringen så er, hvis det ikke har nogen konsekvens, at man udfylder den med forkerte oplysninger. Og hvorfor foretager ikke Sundhedsstyrelsen selv dette enkle krydstjek, når det nu viser sig, at næsten hver 4. af deres lægelige rådgivere ikke udfylder habilitetserklæringerne korrekt?

I modsætning til Sundhedsstyrelsen er lektor i forvaltningsret, Ph. D, Sten BønsingSten Bønsing fra Aalborg Universitet, klar i mælet:

” Sagen er jo den, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver fra private virksomheder. Så nemt er det. Det er normalt ulovligt inden for det offentlige, man må ikke modtage gratis flybilletter eksempelvis. Det er ulovligt, og det fastslået til ukendelighed efterhånden. Sådan har det været i 100 år, og det er ikke specielle regler, som kun gælder for sundhedsområdet, det gælder for alle offentligt ansatte,” siger han.

Læs Jyske Vestkystens artikel!

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: